Lørdag den 7 marts dannede Værløsehallerne rammen for SM og årets måske største begivenhed stod for døren.
Solrød´s U11 hold bestående af Mathilde Boel-Kjær, Maria Tommerup, Frida Lejre, Daniel Ravn, Emil Frydenreich, Jonathan Melgaard og Emil lund var alle samlet og parate til årets sidste holdkamp i Sjællandskredsen.
Solrød Strand skulle dels spille om SM for U11 hold og om seedningen til “Årets u11 hold” der skal afholdes i København den 18 april.
På dagens holdkampe skulle SSB spilerne møde både Greve, Værløse & Hillerød/Lillerød.
Efter en rigtig flot indsats fra alle vores spillere, måtte vi desværre se os slået af de marginalt bedre spillere fra Greve, hvilket der som et resultat af alle årets holdkampe gjorde at Greve samlet vandt med med kun 2 point over SSB.
Imod Værløse gik det samlet set noget bedre.
I mod Hillerød/Lillerød, der igennem året har spillet med et sammensathold som SSB også (lige som Greve & Værløse) måtte se sig slået af på flere længder, hvorfor det derfor også var Hillerød/Lillerød der overbevisende løb med sejren.
Resultatet af dagens kampe blev:
1. Hillerød/Lillerød (25 point)
2. Greve (12 point)
3. Solrød Strand (10 point)
4. Værløse ( 7 point)
Den samlede stilling for året er ligeledes som beskrevet i den nævnte rækkefølge.
Alt i alt en rigtig flot indsats af alle spillere, der hver især i løbet af året og sæsonen har udviklet sig rigtig meget.
Samtidigt vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke alle forældrene til U11 spilletruppen for en super opbakning og en masse hyggelige timer i hallerne.